- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Åben Volieredag
Åben Volieredag søndag den 6. september
Igennem de sidste mere end 20 år er det blevet en tradition, at Nordvestjydsk Fugleforening afholder »ÅBEN VOLIEREDAG«, den første søndag i september.
I år er det nu på søndag den 6. september, i tidsrummet kl. 10-15, at det er muligt – ganske gratis – at kigge på eksotiske fugle holdt under beskyttede forhold hos 2 medlemmer af Nordvestjydsk Fugleforening.
Som nævnt vil 2 af vore medlemmer viser deres fugle frem og fortælle om det vi kalder for ”verdens bedste hobby”, Det drejer sig om følgende:
Agnete og Erik Nielsen, Tønderingvej 80, Tøndering, 7870 Roslev
Ude på landet i det frodige Salling, har parret etableret et meget seværdigt fuglehold, i et stort og flot voliereanlæg. Her går der en hel del fugle, det er næsten udelukkende spidsnæbbede fugle, og rigtig mange af dem, tilhører gruppen af frugt- og insektædende fugle, nogle er ret farverige og det er ikke den type fugle, man skal starte med.
Marianne og Klaus Johansen, H. C. Lumbyes vej 23, 7500 Holstebro
I et roligt kvarter i det vestlige Holstebro har Klaus, i en pæn parcelhushave, et forholdsvis nyt voliereanlæg med bl.a. Zebrafinker, Kanarier, Græsparakitter og en del lidt større australske parakitter.
Yderligere oplysninger om det lokale arrangement fås hos:
Kristian Saugbjerg Andersen, Tlf. 29 47 45 97 – E-mail: krisauand@gmail.com
Eller hos formanden Søren Galmstrup på Tlf. 20 87 38 50 – www.123hjemmeside.dk/nvf