Fuglemarkedet.dk samarbejder med BirdTalk.dk fuglemarkedet.dk støtter Børns Vilkår

Regler for annoncering

Al annoncering på fuglemarkedet.dk er underlagt nærværende regelsæt. Regelsættet gælder også for opslag om udstillinger og markeder med mindre andet er nævnt. Reglerne har til formål at skabe et fornuftigt, seriøst og venligt marked hvor alle kan være med og være trygge ved at handle.

Annoncering er gratis for alle men der kræves en annoncørprofil før en annonce kan indrykkes. Det er ikke tilladt at oprette flere profiler på samme tid og oplysningerne i profilen skal til enhver tid være korrekte. Annoncørprofilen skal indeholde CVR nummer hvis annoncøren driver virksomhed med køb/salg af fugle eller relaterede produkter og services, dette gælder også selvom handlen på fuglemarkedet.dk foregår som privatperson. Opslag om udstillinger og markeder kan indrykkes af alle.

Annoncer skal fremstå seriøse, må ikke have karakter af opslag og skal være rettet mod at gennemføre en handel. Annoncer der har karakter af mudderkastning eller lign. er ikke tilladt. Annoncer med efterlysninger af personer, fugle mv. er uønskede og henvises til relevante fora andet steds. Annonceteksten må ikke være skrevet med overdreven brug af store bogstaver eller slagord/anprisninger. Kontaktoplysninger som telefonnummer, e-mail og webadresse må ikke skrives i annonceteksten eller fremgå af tilknyttede billeder. Salgsannoncer skal angives med pris, prisen må ikke sættes til 0kr og prisen må hverken fremstå useriøs eller urealistisk lav. Annoncer skal placeres i det korrekte marked og med korrekt type. Annoncer må ikke indeholder emner fra flere forskellige markeder eller annoncetyper. Samme annoncetekst må ikke indrykkes flere gange på samme tid.

Specielt for bytteannoncer gælder:
Bytteannoncer skal indrykkes i det marked der passer til enten det der ønskes byttet væk eller det der ønskes byttet til, annoncen må ikke indrykkes i begge markeder. Hører "haves" og "ønskes" delen af annoncen ikke til i samme marked er det tilladt at indrykke en supplerende "sælges" annonce hvis salg uden bytte ønskes, dog må annonceteksten ikke være identisk med bytteannoncens tekst. Bytteannoncer bør skrives i "haves/ønskes" formen.

Det er den enkelte annoncørs ansvar at annoncen overholder enhver relevant lovgivning herunder, men ikke begrænset til, "Bekendtgørelse af lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil" (Indsamlingsloven) og "Washington Konventionen" (CITES). Fuglemarkedet.dk har intet ansvar i forhold til annoncens indhold eller det annoncerede og fuglemarkedet.dk er ikke part i en evt. handel og kan derfor ikke tage del i en evt. efterfølgende tvist.

Billeder tilknyttet en annonce skal være annoncørens egne billeder. Ved at tilknytte et eller flere billeder til en annonce gives fuglemarkedet.dk tilladelse til at gengive billedet i alle sammenhænge med reference til annoncen, herunder RSS feeds, så længe annoncen er at finde på fuglemarkedet.dk.

Specielt for opslag om udstillinger og markeder gælder:
Indrykkeren bærer ansvaret for opslagets rigtighed, fuglemarkedet.dk kontrollerer ikke oplysningerne og kan ikke gøres ansvarlig for fejl. fuglemarkedet.dk logger indrykkers IP og tidspunkt for indrykkelsen til brug i tilfælde af misbrug af tjenesten.

Fuglemarkedet.dk har ret til, uden varsel, at slette enhver annonce der vurderes at overtræde nærværende regler, ikke følger almindelig god tone eller på anden måde er uønsket. Overtræder en annoncør gentagne gange nærværende regler vil annoncøren få sin annoncørprofil blokeret. Ligeledes har fuglemarkedet.dk ret til at slette annoncørprofiler hvis de ikke benyttes i en længere periode. Der udsendes så vidt det er muligt varsel får profilen slettes.

Gengivelse af annoncer og andet indhold fra fuglemarkedet.dk er ikke tilladt uden forudgående tilladelse fra fuglemarkedet.dk.

Nærværende regelsæt kan ændres uden varsel, og vil til enhver tid være gældende i den form der er at finde på fuglemarkedet.dk. Regler for annoncering på fuglemarkedet.dk er senest opdateret den 13/07-2010.

fuglemarkedet.dk - danmarks online fuglemarked!
fuglemarkedet.dk ...danmarks online fuglemarked!
Danske Specialklubber & Interessegrupper