fuglemarkedet.dk ...danmarks online fuglemarked!
Bogsalget
Fuglemarkedet.dk samarbejder med BirdTalk.dk fuglemarkedet.dk støtter Børns Vilkår

Spørgsmål og svar

Vi får mange spørgsmål og vi svarer på mange mails om mange forskellige emner. Vi har her samlet svar på de spørgsmål vi oftest får samt information om de situationer vi oftest støder på i forbindelse med annoncering og brug af sitet. På den måde undgå du at skulle kontakte os og dermed sparer du ventetiden.

 

  • Hvordan sletter eller redigerer jeg min annonce?

    For at slette eller redigere en annonce skal du vælge menupunktet "Min side".

    Herunder finder du bl.a. en oversigt over dine annoncer. Du klikker på den annonce du ønsker at redigere / slette.

    Du vil nu se annoncen, og under annoncen finder du valgmulighederne "Slet" og "Rediger"

  • Hvad med RSS? ...Twitter? ...Facebook? ...mobilapps?

    På fuglemarkedet.dk har vi den holdning at vi ikke bare implementerer nye teknologier for at gøre det - men vi afprøver gerne nye muligheder og er der ønsker om bestemte muligheder er vi også åbne overfor det.

     

    Som eksempler på hvad vi afprøver kan nævnes Facebook. Som du måske har lagt mærke til har vi lavet en "synes godt om" knap på annoncerne der, hvis du klikker på den, poster et link til annoncen på din facebook væg. Nu kigger vi så på hvor mange der bruger knappen for at få et indtryk af om vi skal satse på mere integration med Facebook eller lign. sociale medier, skal vi poste annoncer automatisk til Twitter og er der overhovedet interesse for den slags?

     

    Mange af de ting vi afprøver er interaktion med andre websites og de er måske ikke altid lige synlige. De ting vi har igangsat og evaluerer løbende er:

    • RSS feed, se annoncerne i f.eks. Google Reader
    • Twitter, vi poster en lille teaser når der indrykkes nye annoncer
    • Facebook, "synes godt om" knap på annoncer

    Er vi gået helt galt i byen eller har vi fat i noget af det rigtige? Kommentarer er meget velkomne.

  • Min annonce står på side 5 i annonceoversigten. Hvordan får jeg den om på side 1?

    Du har mulighed for at genindrykke din annonce de sidste fem dage inden den udløber. Derved undgår du at indtaste hele annoncen igen, og annoncen vil blive betragtet som en ny annonce.

    For at genindrykke en annonce skal du vælge menupunktet "Min side".

    Herunder finder du bl.a. en oversigt over dine annonce. Du klikker på den annonce du ønsker at genindrykke.

    Du vil nu se annoncen, og under annoncen finder du valgmuligheden "Genindryk"

  • Hvorfor kan det være en fordel kun at have en fugl / et par fugle i hver annonce?

    Vi anbefaler fra fuglemarkedet.dk at du kun har en fugl / et par fugle i hver annonce. Grunden til dette er bl.a. , at det gør annoncerne mere overskuelige. Og idet det ikke koster ekstra at have flere annoncen kan du indrykke lige så mange annoncer du ønsker.

    Desuden har det den fordel, at hele annoncen bliver vist på annoncesiden. Hvis annoncen er for lang, vil man skulle klikke på annoncen for at se hvilke fugle der står sidst i annoncen, og derved ser potentielle købere måske ikke annoncen.

    En anden fordel er, at du har mulighed at at sætte pris i prisfeltet for den enkelte fugl, hvilket igen er med til at gøre annoncerne mere overskuelige.

    Sidst men ikke mindst giver det også dig selv et bedre overblik over dine egne annoncer idet der også under "Min side" kun vises den første del af annoncen.

  • Jeg er blevet snydt i en handel, kan I hjælpe?

    Der er desværre annoncører der ikke har rent mel i posen og som kun er ude på at snyde. Er du uheldig at falde for en af disse og har mistet penge eller fugle er det allerførste du skal gøre at anmelde sagen til dit lokale politi. Da fuglemarkedet.dk ikke er part i handlen kan vi ikke anmelde sagen og du er derfor nød til selv at gøre det. Vi samarbejder gerne med politiet i forbindelse med en evt. efterforskning.

    Vi er meget interesseret i at høre om det hvis der er sket snyd i en handel. Som udgangspunkt kan vi dog ikke blokere eller slette annoncører uden beviser eller begrundet mistanke.

  • Hvordan afslører jeg en falsk annonce?

    Som regel er det umuligt at afgøre 100% sikkert om en annoncør har i sinde at snyde. Alligevel har vi forsøgt at opstille en liste med tegn på at du skal være forsigtig i forhold til annoncøren.

    Ting du skal være opmærksom på når du læser annoncer på fuglemarkedet.dk:

    1. Kontroller kontaktoplysninger. Er der oplyst et telefonnummer kan du slå det op på De Gule Sider eller 118 Online. Passer navn og adresse til det der er oplyst på annoncen?
    2. Dårligt sprog kan være et tegn på at annoncen er oversat med Google Translate eller lign. værktøjer. Er der ord, midt i teksten, der står på et andet sprog uden at det giver mening? Virker sætningerne kunstigt sammensatte eller som var de formuleret i en hollywood film?

    Ting du skal være opmærksom på når du aftaler en handel med annoncøren:

    1. Hvordan skal betalingen ske? Kontant betaling ved levering er altid den bedste metode da du så har mulighed for at se varen. Er det ikke muligt at betale kontant, f.eks. fordi fuglen skal sendes fra udlandet, er du nød til at lave en eller anden form for overførsel. Beder en sælger dig om at benytte Western Union bør du afslå med mindre du kender sælgeren i forvejen - det er faktisk et råd fra Western Union selv! (læs flere tips fra Western Union).
    2. Garanti - eller mangel på samme. Er I enige om hvad der handles, hvilken stand det er i, hvordan håndteres evt. klager over fejl og mangler? Hvad gør I hvis fuglen dør kort efter handlen eller ikke lever op til beskrivelsen i annoncen? Der findes love der regulerer mange ting men det er altid en god ide at have helt klare aftaler om hvordan problemer skal håndteres, specielt hvis det er dyre fugle der handles med.

    Generelt skal du altid have almindelig sund fornuft og en smule skepsis med i bagtankerne, specielt når du ikke kender annoncøren i forvejen, og selvom listerne herover ikke er en facitliste for at afsløre en svindler kan det være en hjælp til at afgøre om annoncen er reel. En god huskeregel er at hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt så er det det nok også.

    Listerne ovenfor er baseret på de sager vi har oplevet på fuglemarkedet.dk og generelle tips til at afsløre spam/svindel via email. Listerne er ment som en hjælp og fuglemarkedet.dk giver ingen garantier for effektiviteten af rådene.

    Har du tips til at afsløre svindlere er du meget velkommen til at kontakte os så vi kan tilføje dem til listen her.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål i ovenstående er du meget velkommen til at kontakte os.

fuglemarkedet.dk - danmarks online fuglemarked!